Stor køl reparation
Omfattende køl reparation
Bådejer Lars Sørensen fra Brøndby Strand fortæller, at der er brugt ca. 800 timer til projektet omkring køl området, både indenbords og udenbords. Som det fremgår af billederne, er det ikke kun en kølreperation, men en forstærkning af hele den centrale del af båden.
Hovedskottet er forstærket på begge sider, samt kølsvinet. Nye røstjern og bundstokke er fremstillet.
Lars Sørensen har anvendt vacuumstøbning til mange af lamineringerne. Vacuumpumpen er ganske simpelt kompresorren fra en gammel fryser, der virker helt fint, kommenterer Lars.
Til projektet er der brugt West System Epoxy, Ca. 63 kg Epoxy 105/206 og ca. 70 kg glasfiber, både Biaxial og UD glas.
Lars Sørensen fortæller: Båden er helt anderledes at sejle i nu, båden sejler lige ud i den blå luft, på toppen af en bølge, lander hun blot med et brag uden vibrationer fra kølen, jeg er ret godt tilfreds med resultatet.